Den tantriske kvindegruppe er mere end blot et kursus…
Leder du efter et sted at vokse som kvinde, et sted hvor du kan blomstre og lære dig selv bedre at kende? Så er dette kursus for dig.
Du inviteres med indenfor til en tantrisk gruppe for kvinder, der ønsker at arbejde med sig selv i et trygt og feminint rum. Samvær mellem kvinder har en afgørende betydning for vores velvære, og understøtter muligheden for at lære af hinanden, udvikle os hurtigere og mere end vi kunne hver for sig eller i konkurrence med hinanden.
I denne gruppe opbygger vi et kærligt søsterskab hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen.
Kurset forløber hveranden uge og varer 3 år. Tilmelding er ikke bindende, betaling er på månedlig basis eller per modul (7 måneder). Betaling er bindende.
Femininitet, erotik og spirituel selvudvikling
Skabt af kvinder for kvinder
Kurset bringer tantrisk viden ind i et moderne liv, med en tilgang der er skabt af kvinder for kvinder. Du vil blive beriget med viden og praktiske øvelser til at udforske din komplekse feminine natur, lære mere om dig selv samt forbedre dit liv med mere glæde, harmoni og tilfredsstillelse.
Det er en rejse der giver dig mulighed og hjælp til at overkomme nogle af de udfordringer, usikkerheder eller blokeringer du måske tumler med i dit liv, fx i forhold til parforhold, intimitet, stress og selvværd, således at du kan favne dit potentiale som kvinde mere helt, frit og kærligt
Hvad du vil lære
Hver mødegang præsenteres et tema efterfulgt af øvelser og kreative hjemmeopgaver og der sættes altid tid af til deling og til at lære de andre i gruppen at kende.
Vi vil bl.a. lære yogaøvelser, der specifikt gavner kvinder, samt forstå på et dybere niveau hvordan yoga kan hjælpe os til at harmonisere både vores energetiske, følelsesmæssige og mentale struktur såvel som vores fysiske krop.
Vi vil også bruge dans og bevægelse til at vække vores femininitet, og særligt for at arbejde med vores sensualitet og erotiske kraft. Vi lærer desuden flere forskellige kreative øvelser og teknikker som vi kan integrere i vores hverdag til at skabe mere afspænding, glæde, harmoni, sensualitet mm.
Kurset hjælper med at omfavne vores kvindelige energi bevidst, og derved få adgang til en utrolig kompleksitet af kreativitet og ressourcer, som ellers kan være svært at være i kontakt med i et samfund der er domineret af en maskulin energi og tilgang.
Forløbets indhold
|
|
Inkluderet i forløbet
Fællesskab for spirituelt-orienterede kvinder
Du vil lærer andre kvinder at kende til hvert møde. Der er sat tid af til deling og gruppeøvelser for at lære fra hinanden og støtte hinanden i vores udvikling, og sammen praktisere det vi lærer på kurset.
Personlig vejledning fra dine lærere
Du kan altid spørge dine lærere til råds om indeholdet i kurset, hvordan du kan bruge teknikkerne og metoderne i dit daglige liv, og endda til specifikke situationer i dit liv.
Hold dig ikke tilbage med at spørge om personlig vejledning, de vil være glade for at snakke med dig.
Fri adgang til Daglig Hatha Yoga og andre events i NATHA
Daglig Hatha Yoga afholdes mandag, onsdag, fredag og lørdag hver uge. Det er en god måde til at få noget ekstra praksis i din hverdag.
Som deltager i kvindegruppen får du også rabat på workshops, foredrag, retreats og events på Natha.
Lærer
Erotina
Erotina er uddannet Tantra for Kvinder lærer siden 2015, og med en baggrund som gestalt- og psykoterapeut giver hun dagligt terapi og coaching til kvinder. Hun har altid været interesseret i mennesket, og da hun opdagede den tantriske vej, indså hun, at der er meget mere at opdage i livet og måder at finde balance på. Hun elsker at være i naturen, at studere og lære om ‘det at være kvinde’, at praktisere yoga og meditere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan du forvente?
Et søsterligt fællesskab i et trygt rum, hvor du kan få lov at blomstre som kvinde samt lære om femininitet, udforske din egen femininitet og møde andre kvinder, som støtter hinanden. Du får ny viden hver gang og et fællesskab hvor du lærer unikke ting.
Hvem henvender kurset sig til?
Alle kvinder kan deltage. Vi har hvert år kvinder i alle aldersgrupper, som har stor gavn af kurset og hinanden.
Skal jeg have noget med?
Medbring en notesbog hvor du kan skrive dine inspirationer, teori og hjemmearbejde ned i. Vi fortæller mere på den første mødegang, hvad en sådan journal kan bruges til.
Hvad skal jeg have på?
Hav noget behageligt tøj på, som du føler dig tilpas i og kan bevæge dig i.
Er der hjemmearbejde?
Ja. Hver uge gennemgår vi et nyt tema og der gives et lille stykke hjemmearbejde. Arbejdet er mest for din egen skyld og for at du kan udvikle dig mest muligt igennem kurset.
Hvordan fungerer et abonnement?
Du kan enten betale pr måned eller tilmelde dig for ét modul af gangen og derved spare 20 % (1. modul er 20/1/26-7/7/26). Betalingen er bindende og vi refunderer ikke beløbet. Dette tilbud gælder den første måned af kurset, t.o.m. 20/2/26.
Må jeg tage en veninde med til en gratis prøvetime?
Ja, du er velkommen til at tage en veninde med til en gratis prøvetime indenfor de første to måneder, t.o.m. 20/3/26, så hun kan se hvad kurset går ud på.
Kan jeg få en prøvetime?
Ja. Det er muligt at få en gratis prøvetime indenfor de første to måneder, t.o.m. 20/3/26.
Kurset er gået i gang. Kan jeg være med?
Ja kurset er åbent for nye deltagere de første to måneder t.o.m. 20/3/26. Vi har valgt ikke at holde det åbent længere end det, for at skabe et trygt rum for alle deltagere.
Hvordan ser en session typisk ud?
- Ã…bningscirkel med meditation og opsamling fra sidst
- Ny inspiration (teori)
- Øvelser i relation til teorien
- Deling
- Hjemmearbejde


